Kompan: Fra fynsk produktion til global innovation

Løsningsområder:
ERP
Produkter:
Microsoft Dynamics NAV

Kompan undergår i disse år en transformationsproces, hvor den flytter sig fra at være en produktionsvirksomhed på Fyn til at være en global vidensvirksomhed.

1. januar 2007 blev produktionen af legeredskaber endegyldigt flyttet fra Ringe til Brno i Tjekkiet. Og pr. 1. maj 2007 blev det store bygningskompleks i Ringe solgt, hvorefter Kompan har lejet nogle af bygningerne til en række administrative funktioner, der udføres af ca. 55 medarbejdere.

Trimmes til videresalg

Undervejs er der også skiftet ejere. LEGO-koncernen frasolgte Kompan i 2005 til kapitalfonden Nordic Capital. De nye ejere vil trimme Kompan med henblik på videresalg inden for de næste 3-7 år. Trimningen består fortsat i at forbedre effektiviteten, mens omsætningen skal øges gennem organisk vækst og opkøb.

Overblik over forretningen er et must, når det gælder effektivisering. Altså et ERP-system, der giver ensartethed og gennemsigtighed. Det har Kompan manglet.

”Vi fik lavet nogle uhensigtsmæssige decentrale løsninger i 2002. Det gav store problemer med tilretninger i vores lokale datterselskaber, og vi kunne heller ikke sammenligne data på tværs af organisationen”, fortæller finansdirektør Henning Andersen.

Nøgleord: én central løsning og én central samarbejdspartner

For at rette op på dette valgte Kompan at få én central løsning og én central samarbejdspartner. Der var ingen tvivl om, at løsningen skulle være Microsoft Dynamics NAV, som var kendt i virksomheden i forvejen, og som er så fleksibelt, at det kan bruges selv under forskellige forretningsmodeller, der anvendes i de lande, hvor Kompan er til stede.

Hvad angik partner, var valget også oplagt,ifølge Henning Andersen: ”Vi har ikke selv en stor IT-afdeling og må derfor have en stærk partner, der kan fungere som vores forlængede arm på tværs af landegrænserme. Columbus NSC havde de kompetencer og det netværk, der skulle til. Frem for alt havde de nogle internationale cases, der matchede vores behov.”

En Kompan-løsning

Aktuelt er Microsoft Dynamics NAV løsningen ved at blive opgraderet og implementeret i salgsdatterselskaberne i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland Schweiz, UK, Belgien, Holland, Frankrig, Spanien og USA. Henning Andersen kalder det en Kompan-løsning. En fælles kerne til erstatning for et antal lokale systemer, og hvor datterselskaberne og Columbus NSC så efterfølgende kan udvikle i forhold til lokale behov og krav.

Kompan forventer ikke, at et nyt ERP-system giver direkte positivt udslag på bundlinjen. Til gengæld får virksomheden en mere stabil og robust ITstruktur, som også kan rulles ud i andre lande ved opkøb af nye virksomheder.

”Og vi får mere ensartethed i vores data og dermed et solidt beslutningsgrundlag for ledelsen, hvilket vil forbedre bundlinjen”, tilføjer Henning Andersen.

Bedre viden om markedet

Kompan er branchens største i Europa og anses også for at være global leder. Virksomheden har de fleste år præsteret nogle ganske fine driftsresultater, og 2006 var meget tilfredsstillende med en omsætning, der steg 21 procent til 976 mio. kr. og et resultat af primær drift på 148 mio. kr.

Den gunstige økonomiske udvikling har ifølge Henning Andersen især været begrundet i tre forhold: en innovativ produktudvikling, en total reorganiseringaf forretningen i USA og en flytning af produktionen til lavere omkostninger i Tjekkiet. Næste skridt vil være at fokusere yderligere på indtjeningen i salgsdatterselskaberne. Med den nye ITplatform får Kompan en langt bedre markedsinformation.

”IT vil spille en vigtig rolle i vores videre transformation. Vi har altid været innovative, men også meget produktionsorienterede. For at lykkes med transformationen til global design-virksomhed er det vigtigt med stabile og transparente systemer i vores IT-setup. Vores produkt er totale løsninger inden for legepladser. Her er der et utal af komponenter, der skal forenes. Derfor er det vigtigt, at det hele spiller sammen, og derfor opgraderer vi til én fælles Microsoft Dynamics NAV 4.0 platform”, siger Henning Andersen.

Fakta om Kompan
Kompans legeredskaber er unikke ved, at de mere tager udgangspunkt i kunsten end i håndværket. Kunstneren Tom Lindhardt Wils, som grundlagde firmaet i 1970 sammen med forretningsmanden Hans Mogens Frederiksen, lavede de første, farvestrålende redskaber som en reaktion på datidens byggerier af triste boligblokke.

Kompan har tre produktlinjer: Moments træ og plast til små børn, Elements – et supplement til Moments, men i plast og metal, samt Galaxy i plast og metal til større børn. Herudover har Kompan fire mindre produktlinjer: Corocord, Freegame, Nature og Lek & Sikkerhet.

 

 

 

Stil dit spørgsmål her

Hvis du har et spørgsmål, eller ønsker inspiration til din konkrete situation, så skriv til os her.